Jeg
havde egentlig besluttet mig for at ignorere denne her debat om ‘Twerk
Queen’, Nikita Klæstrup og Ekaterina Andersen aka Girlsquad, der
åbenbart er 4. Bølgens nye fortrop, fordi jeg simpelthen synes at den
Zetland artikel om dem med titlen "Hvad er dét? Det er kvindekampens nyeste fortrop", der satte gang i hele shitstormen var så latterligt
tendentiøs, click-baitey og dårlig journalistisk, at jeg boycottede den
midtvejs.
Det var sådan en ‘nu skal vi rigtig skabe debat og sætte falske modsætninger op’-artikel, som det nye medie desværre er begyndt at gøre sig i. Husker i hele Karina ‘stemmer fra underklassen’-sagen? Her var Zetland også det heroiske medie, der spillede underklassen ud mod hinanden, uagtet at Karinas 'autobiografi' vist var det pure opspind. Same difference.
Jeg forestiller mig at Zetland har en 'artikelskrivning' 1-0-1 liggende, der lyder nogenlunde sådan her:
Finde en antagonist, der gider angribe den gruppe de 'selv er en del af', lad som om det er objektiv, undersøgende journalistik. Sørg endelig for kun at have én eller få kilder, der siger det samme. Skriv som om der er tale om en overvældende samfundstendens.
De har interviewet tre mennesker, Girlsquad, og kaldt dem en fortrop og udmøntet en tendens på baggrund af det. Det er doven journalistik. Det er tendentiøst. Og det giver masser af masser af klik og omtale. Smart! Se det er et rigtigt medie anno 2017, sæt scenen for at to yderpositioner på en given fløj kan skændes og flå hinanden i stykker, godt dig og tjen penge på at sælge billetter. Pyt med fakta, nuancer og mangfoldigheden af kilder!
MEN, det kan ikke ignoreres mere, folk bliver ved at sende mig links til artikler og spørge, hvad jeg mener om det her og hver gang jeg åbner Facebook ser jeg en debat, der gør mig rasende, så her er jeres resident-feminist-opinion haver med sin personlige holdning til ‘debatten’ om Girlsquad:
1) 4.bølge feminismen har eksisteret længe, og den har ikke en fortrop.
Det er der ikke nogen globale, digitale, multifaceterede og intersektionelle bevægelser, der har. Men det passer godt ind i et underlødigt journalistisk projekt, der har brug for individer og falske hierakier for at forstå sociale kampe. Jeg vil faktisk ikke lade det ligge Girlsquad til last, at Zetland har skrevet sådan, for jeg tror ikke engang, de selv har kaldt sig fortrop. Men jeg tror at meget af irritationen og provokationen over artiklen kommer af, at andre feminister føler sig kuppet og tænker ‘Who died and made YOU queen?’, når de læser, at vi pludselig har en fortrop, der består af tre veninder med et projekt der, ret beset, ikke er åbent for andre end dem selv. Men hey, 4. Bølge er et større, bredere, vildere feministisk projekt end Girlsquad, og alle der vil, kan være fortrop.
Læs Nazila Kivis artikel her, som jeg synes er en rigtig god introduktion til hvad 4. Bølge er
2) Den her er til mine erklærede medfeminister:
Jeg har set nogle virkelig ubehagelige og uklædelige reaktioner på Girlsquads projekt i feministiske kredse. For det første synes det at majoriteten er enige om, at de her kvinder ‘sandelig ikke er feminister!!!’.
“Ryst bare røv, men kald det ikke feminisme” skriver Mette Fugl. Feminisme, forstås, handler om ligeløn, klassekamp, vold mod kvinder mm. Ægte, ærbare feministiske mærkesager.
Men her vil jeg så spørge, hvem fanden har gjort jer til uddelerne af feministiske certifikater?
Er det muligt at man har andre mærkesager end jer, og stadig er
feminist? Er det muligt at man kan være feminist med FLERE mærkesager,
f.eks. Alle de strukturelle og økonomiske kampe i nævner, OG de
kulturelle og intime, som Girlsquad diskuterer her? Sådan er min
feminisme i hvert fald, den er intersektionel og kan ikke deles op i
små, afgrænsede territorier.
Når folk prøver at nedgøre Girlsquads projekt, fordi de er afklædte, taler om sex og bruger deres udseende til at nå frem i verden og komme ud med deres budskaber er der tale om slutshaming. Når man betvivler at de er intelligente, fordi de også passer ind i skønhedsidealer og bruger det til deres fordel, når vi kun fokuserer på deres udseende og ikke hvad de har at sige, så objektiviserer vi dem. Jeg laver tit oplæg om hersketeknikker, og jeg har sgu fået stort set allesammen eksemplificeret på grummeste vis ved at følge denne her debat. Prøv, inden I reagerer, at reflektere over hvorfor deres projekt provokerer jer så meget og hvorfor I ikke mener, der er plads til det i ‘feminismen’ (det velkendte parti med retningslinjer og enstemmigt vedtaget partiprogram og eksklusionsprocedure).
Kunne noget af det have at gøre med den internaliserede seksualmoral, som patriarkatet har presset ned over hovedet på os? Den der gør at vi er skolet til at pege af ‘letlevende’ kvinder og råbe ‘luder’. I denne her situation siger vi bare ‘du lefler for patriarkatet og det mandlige blik!” i stedet. Men essensen er det samme. Giv nu plads til at nogen har et andet udtryk end dig, og en anden seksualitet. Du behøver ikke selv kunne lide det, interessere dig for det eller kopiere det. Feel free to ignore, men lev og lad leve.
3) Man kan godt være uenig med Girlsquads projekt og med personerne bag det, og stadig ikke hoppe med på udskamningsvognen. Jeg er politisk dybt uenig med Nikita Klæstrup, jeg synes der er tårnhøje white privilege og kulturel appropriations' problemer i at kalde sig ‘twerk queen’ og påstå at twerking er ‘ny’ i feministiske kredse (som Mary Consolata Namagambe f.eks. påpegede forleden på Facebook) og nej, projektet har ingen elementer af klassekamp, dets kropspositivitet er en gratis omgang fordi de alle passer ind i skønhedsidealerne, etc etc. DET kan man kritisere det for. Jeg synes det er provokerende at det så bruges som undskyldning for ikke at gide at forsvare de her kvinder mod slutshaming og nedgørelse. Sikke solidarisk vores feminisme er, når den kun er for dem vi er enige med.
4) Jeg synes personligt ikke Girlsquads projekt er særlig spændende eller nyt. Den identitetsnære og sexpositive feminisme har været her længe, der er mange performere, kunstnere, forskere, debattører, aktivister, organisatorer og vilde typer som laver vildere, bredere, mere radikale projekter end det Girlsquad gør, og dem synes jeg personligt er mere spændende. Under andre omstændigheder ville jeg nok bare have trukket på skuldrene, tænkt 'ej hvor sjovt' og klikket videre.
Men nu er de blevet interessante på grund af den debat, der er opstået som reaktion på dem. De er interessante, når de debatterer og kommer til deres forsvar, hvor jeg hører mange reflekterede holdninger omkring Slutshaming, sexisme og voldtægtskultur som ekkoer mine egne. Jeg tror deres projekt, eller rettere de som personer, udmærker sig ved at tale ind i en mainstream, som jeg selv og andre feminister kan have rigtig svært ved at nå. Læs f.eks. deres tanker her.
Det var sådan en ‘nu skal vi rigtig skabe debat og sætte falske modsætninger op’-artikel, som det nye medie desværre er begyndt at gøre sig i. Husker i hele Karina ‘stemmer fra underklassen’-sagen? Her var Zetland også det heroiske medie, der spillede underklassen ud mod hinanden, uagtet at Karinas 'autobiografi' vist var det pure opspind. Same difference.
Jeg forestiller mig at Zetland har en 'artikelskrivning' 1-0-1 liggende, der lyder nogenlunde sådan her:
Finde en antagonist, der gider angribe den gruppe de 'selv er en del af', lad som om det er objektiv, undersøgende journalistik. Sørg endelig for kun at have én eller få kilder, der siger det samme. Skriv som om der er tale om en overvældende samfundstendens.
De har interviewet tre mennesker, Girlsquad, og kaldt dem en fortrop og udmøntet en tendens på baggrund af det. Det er doven journalistik. Det er tendentiøst. Og det giver masser af masser af klik og omtale. Smart! Se det er et rigtigt medie anno 2017, sæt scenen for at to yderpositioner på en given fløj kan skændes og flå hinanden i stykker, godt dig og tjen penge på at sælge billetter. Pyt med fakta, nuancer og mangfoldigheden af kilder!
MEN, det kan ikke ignoreres mere, folk bliver ved at sende mig links til artikler og spørge, hvad jeg mener om det her og hver gang jeg åbner Facebook ser jeg en debat, der gør mig rasende, så her er jeres resident-feminist-opinion haver med sin personlige holdning til ‘debatten’ om Girlsquad:
1) 4.bølge feminismen har eksisteret længe, og den har ikke en fortrop.
Det er der ikke nogen globale, digitale, multifaceterede og intersektionelle bevægelser, der har. Men det passer godt ind i et underlødigt journalistisk projekt, der har brug for individer og falske hierakier for at forstå sociale kampe. Jeg vil faktisk ikke lade det ligge Girlsquad til last, at Zetland har skrevet sådan, for jeg tror ikke engang, de selv har kaldt sig fortrop. Men jeg tror at meget af irritationen og provokationen over artiklen kommer af, at andre feminister føler sig kuppet og tænker ‘Who died and made YOU queen?’, når de læser, at vi pludselig har en fortrop, der består af tre veninder med et projekt der, ret beset, ikke er åbent for andre end dem selv. Men hey, 4. Bølge er et større, bredere, vildere feministisk projekt end Girlsquad, og alle der vil, kan være fortrop.
Læs Nazila Kivis artikel her, som jeg synes er en rigtig god introduktion til hvad 4. Bølge er
2) Den her er til mine erklærede medfeminister:
Jeg har set nogle virkelig ubehagelige og uklædelige reaktioner på Girlsquads projekt i feministiske kredse. For det første synes det at majoriteten er enige om, at de her kvinder ‘sandelig ikke er feminister!!!’.
“Ryst bare røv, men kald det ikke feminisme” skriver Mette Fugl. Feminisme, forstås, handler om ligeløn, klassekamp, vold mod kvinder mm. Ægte, ærbare feministiske mærkesager.
Men her vil jeg så spørge, hvem fanden har gjort jer til uddelerne af feministiske certifikater?
 |
| Værsgo, din officielle feminist-medalje! |
Når folk prøver at nedgøre Girlsquads projekt, fordi de er afklædte, taler om sex og bruger deres udseende til at nå frem i verden og komme ud med deres budskaber er der tale om slutshaming. Når man betvivler at de er intelligente, fordi de også passer ind i skønhedsidealer og bruger det til deres fordel, når vi kun fokuserer på deres udseende og ikke hvad de har at sige, så objektiviserer vi dem. Jeg laver tit oplæg om hersketeknikker, og jeg har sgu fået stort set allesammen eksemplificeret på grummeste vis ved at følge denne her debat. Prøv, inden I reagerer, at reflektere over hvorfor deres projekt provokerer jer så meget og hvorfor I ikke mener, der er plads til det i ‘feminismen’ (det velkendte parti med retningslinjer og enstemmigt vedtaget partiprogram og eksklusionsprocedure).
Kunne noget af det have at gøre med den internaliserede seksualmoral, som patriarkatet har presset ned over hovedet på os? Den der gør at vi er skolet til at pege af ‘letlevende’ kvinder og råbe ‘luder’. I denne her situation siger vi bare ‘du lefler for patriarkatet og det mandlige blik!” i stedet. Men essensen er det samme. Giv nu plads til at nogen har et andet udtryk end dig, og en anden seksualitet. Du behøver ikke selv kunne lide det, interessere dig for det eller kopiere det. Feel free to ignore, men lev og lad leve.
3) Man kan godt være uenig med Girlsquads projekt og med personerne bag det, og stadig ikke hoppe med på udskamningsvognen. Jeg er politisk dybt uenig med Nikita Klæstrup, jeg synes der er tårnhøje white privilege og kulturel appropriations' problemer i at kalde sig ‘twerk queen’ og påstå at twerking er ‘ny’ i feministiske kredse (som Mary Consolata Namagambe f.eks. påpegede forleden på Facebook) og nej, projektet har ingen elementer af klassekamp, dets kropspositivitet er en gratis omgang fordi de alle passer ind i skønhedsidealerne, etc etc. DET kan man kritisere det for. Jeg synes det er provokerende at det så bruges som undskyldning for ikke at gide at forsvare de her kvinder mod slutshaming og nedgørelse. Sikke solidarisk vores feminisme er, når den kun er for dem vi er enige med.
4) Jeg synes personligt ikke Girlsquads projekt er særlig spændende eller nyt. Den identitetsnære og sexpositive feminisme har været her længe, der er mange performere, kunstnere, forskere, debattører, aktivister, organisatorer og vilde typer som laver vildere, bredere, mere radikale projekter end det Girlsquad gør, og dem synes jeg personligt er mere spændende. Under andre omstændigheder ville jeg nok bare have trukket på skuldrene, tænkt 'ej hvor sjovt' og klikket videre.
Men nu er de blevet interessante på grund af den debat, der er opstået som reaktion på dem. De er interessante, når de debatterer og kommer til deres forsvar, hvor jeg hører mange reflekterede holdninger omkring Slutshaming, sexisme og voldtægtskultur som ekkoer mine egne. Jeg tror deres projekt, eller rettere de som personer, udmærker sig ved at tale ind i en mainstream, som jeg selv og andre feminister kan have rigtig svært ved at nå. Læs f.eks. deres tanker her.
Her en måneds tid efter at Zetland har publiceret deres tendensiøse lorteartikel og den danske feministdebat ser nogenlunde sådan her ud
(...) "trækker linjerne op i tidens ophedede feminismedebat, når hun inviterer de tre kvinder, der har fyret op under meningerne - Nikita Klæstrup, Ekaterina Krarup Andersen og Louise Twerk Queen Kjølsen - tilbage til Zetlands redaktionslokaler til Zetland Sofa. Kom og mød dem, spørg, snak og diskutér – og, vigtigt: Kom og twerk med os."
Uha, så frække de er på Zetland. Man kan ligefrem mærke hvor våde de er i trussen (pun intended) over at være sådan et debatskabende medie, der *rigtig* har fået feministerne til at skændes.
Igen sørger Zetland omhyggeligt for IKKE at invitere andre feminister, hverken fra 4. bølge eller nogen andre bølger. For det er jo trods alt sjovere at have kontrol og definitionsret på sin snævre, sensationshungrende vinkling end det er at have en nuanceret debat, der måske (gys) ville afsløre, at når feministerne mødes ansigt til ansigt og taler sammen er de egentlig slet ikke så uenige, som når tingene eskalerer på de digitale og sociale medier fordi man kan tage alt hvad folk siger ud af kontekst?
I see you, motherfuckers!
Det kan godt være at nogle af jer, der arbejder på Zetland lider under den fejlantagelse, at I er dem der udfordrer det bestående ved jeres 'anderledes' vinkling, men tro mig; når I bærer Karina frem, når i skriver dybt reaktionere indlæg om menstruationsdebatten og instigerer borgerkrigen i den moderne feminisme tjener I kun reaktionære formål. Men det ved I måske godt?
Tillykke med det, 'vagthunde', det er tydeligt hvem der har fat i jeres snor...
Og hvis du er en af dem, der bliver provokeret af Girlsquads projekt, så overvej lige, hvis ærinde, du går med dine personlige angreb på dem, dine underkendelser af deres projekt, slutshamingen og forsøget på at ekskludere dem fra det gode, feministiske selskab... Jeg har fandeme ikke set folk skælde så meget ud dengang en erklæret sexist blev minister, eller da vores ligestillingsminister skubbede ansvaret for hævnporno over på ofrene for det.
Hvem tjener det, at du hopper på denne her reaktionære limpind?
