Hej Politiken
Hvad sker der for jeres artikel Babyboom er ikke nok: Vi føder stadig for få børn? Allerede første sætning får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen.
"Inden vi rækker armene for højt i vejret og jubler over udsigten til flere nyfødte i år, skal vi lige minde os selv om, at vi stadig ikke føder nok børn."
Åh, babyer. Hurraaaaah! Lad os juble. |
Hvem er 'vi',
og hvorfor jubler vi i kor over udsigten til flere nyfødte? Medmindre vi
selvfølgelig er forældre, familie eller venner til disse nyfødte...
Har I lagt den kritiske tænkning
på hylden, siden I skriver sådan en gang efterplapring af politiske paradigmer?
Eller skal denne artikel og hele jeres ureflekterede dækning af 'babyboomet' måske forstås som en slags debatindlæg? Illusionen om objektiv
journalistik er i hvert fald HELT forsvundet.
Lad mig prøve at forklare jer hvad hovedproblemerne er
Punkt ét: I gentager ideen om at danskerne skal føde flere børn for at 'opretholde' befolkningstallet fuldstændig ukritisk.
»Der bliver stadig født for få børn. Hvis vi skal opretholde det antal mennesker, vi er i dag, skal der fødes en del flere« Professor Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik i artiklen
I citerer endda ikke bare én men
hele to fertilitetslæger, men ikke en eneste sociolog eller andre
samfundsvidenskabelige forskere i artiklen!
Derudover er jeg vild med at I fuldstændig
ukritisk tager denne position om at vi som danskere skal 'reproducere os selv'
til jer som om det var en objektiv sandhed. Der er jo andre måder at opretholde det antal mennesker vi er i dag.
F.eks. kunne vi - I don't know - droppe vores vanvittige asyl- og
immigrationspolitik. Så kommer der flere mennesker til som allerede eksisterer
og enten gerne vil eller virkelig har brug for at være her!
Og der er masser af undersøgelser
der viser at både immigranter og asylansøgere er godt for den økonomiske bundlinje, selvom ivrige
kampagner fra både vores siddende regering og opposition prøver at overbevise
os om det modsatte.
Og så er jeg slet ikke kommet ind
på jeres accept af det økonomiske vækstparadigme som et uomgængeligt vilkår i
verden, den tager vi en anden dag.
Punkt to: Det er kvindernes skyld at der ikke bliver født flere børn, hvis man skal tro jer.
"Som det ser ud nu, bliver kvinder ældre og ældre, når de får deres første barn (en kvinde er i gennemsnit 29 år ved første fødsel, red.). Det er ikke sundt for samfundet at udskyde familiedannelsen, for jo ældre kvinder bliver, jo færre børn får de" Fertilitetslæge Anja Pinborg i artiklen
HALLO, jeg ved ikke om I har
fulgt med i forskning på området men mænd bliver også mindre fertile med alderen. Og mænds alder påvirker også
børnenes sundhed! Og det er også mænd, der får børn. Det er simpelthen så
provokerende at 'manglen på babyer' altid bliver påduttet kvinder. 50'erne har
ringet og vil have deres kønsroller tilbage.
Har du talt dine æg i dag, lille puttehøne? |
Kvinder er andet end
fødemaskiner, der skal opretholde samfundets befolkningstal og mændene er også
med til at lave børn.
Én ting er at vi skal finde os i skræmmekampagner fra Københavns kommune, der plastrer vores by til med billeder af æggebakker og opfordringer til at 'tælle vores æg'.
I, Kære Politiken, skal
forestille at være et medie, at have kritiske journalister, at stille
spørgsmålstegn ved magt og ved strukturer i samfundet. I skal også forestille
at være kritiske overfor den forskning I formidler, som f.eks. forskningen
i alderens påvirkning af fertilitet. Er I blevet til Socialministeriets- og
Indenrigsministeriets kommunikationsafdeling?
Punkt tre: I godtager at det er et skræmmescenarie at folk får 'for få' børn.
»Ellers ender mange med at kun få et barn. Eller nul«. Fertilitetslæge Anja Pinborg i artiklen
Ja, hvilket skræmmescenarie! Kun ét barn - eller NUL!
Tænk
hvis denne overbefolkede planet, som er på kanten af en klimakatastrofe fordi
vi driver rovdrift på ressourcerne skulle få færre børn på sig. Frygteligt!
Igen stiller I ikke
spørgsmålstegn ved, at vækst i sig selv skulle være godt.
I er også med til at udskamme folk der ikke vil eller ikke kan få børn. For nogle er det faktisk et valg ikke at ville have børn. For andre er ét
mere end rigeligt.
Det er jo fair nok hvis en fertilitetslæge er uenig, jeg er også sikker på at Slagteriforeningen synes, vi skal spise mere kød, men det ændrer ikke på at verden ville være et udemærket sted hvis vi alle spiste mindre kød, satte færre børn i verden og begyndte at tage os bedre af dem, der allerede er her.
Det er jo fair nok hvis en fertilitetslæge er uenig, jeg er også sikker på at Slagteriforeningen synes, vi skal spise mere kød, men det ændrer ikke på at verden ville være et udemærket sted hvis vi alle spiste mindre kød, satte færre børn i verden og begyndte at tage os bedre af dem, der allerede er her.
Alt det her er jo holdningsstof,
vil I nok sige, og det hører til i et debatindlæg, ikke i en artikel.
Det er præcis min pointe!
Jeres artikel, faktisk hele jeres sentationshungrende
dækning af det såkaldte 'babyboom' til sommer med links til jeres handy guide med overskriften "Kvinde, check din fertilitet" er ét langt debatindlæg!
Under dække af at være objektiv journalistik, håndplukker I kilder der siger én ting, og slet ikke forholder sig kritisk til de større problemer eller stiller de store spørgsmål der gemmer sig i det her emne.
For eksempel;
Under dække af at være objektiv journalistik, håndplukker I kilder der siger én ting, og slet ikke forholder sig kritisk til de større problemer eller stiller de store spørgsmål der gemmer sig i det her emne.
For eksempel;
- Hvad er det for et paradigme der siger, at vi skal reproducere os selv i Danmark? Har det ikke nogle problematiske nationalistiske undertoner? Hvad er der i vejen med folk der er født andre steder, de kan vel også være med til at løfte den såkaldte 'ældrebyrde'?
- Hvorfor gider kvinder ikke få børn tidligere? Og er det kun deres ansvar? Hvad med mændene? Hvorfor behandler I det som et individuelt, personligt ansvar?
- Hvad er der udover alder, der gør at vi bliver mindre fertile? Hvad indeholder vores mad, luft, tøj og rengøringsprodukter? Hvorfor er skadelige kemikalier stadig lovlige?
- Hvorfor opfattes det af vores samfund som et problem 'kun' at få ét barn, eller ingen? Hvem har besluttet det?
- Hvorfor er et babyboom en god nyhed? Hvorfor godtages 'reproduktions' ideen på nationalt plan, når 'befolkningstilvæksten' på globalt plan omtales som et problem? Er flere mennesker på kloden en ubetinget god nyhed, når vi samtidig har ekstreme klimaforandringer og udtømning af jordens resourcer?
I er uddannede journalister! I arbejder på
et medie der påstår at formidle nyheder og samfundsstof med kritisk omtanke.
Hvis I er blevet et kampagnemedie eller en forlænget arm for et bestemt
politisk standpunkt, så synes jeg I skal bekende kulør. Hvis ikke, synes jeg I
skal stramme op!
Kh Maia
PS:
I har ikke noget kommentarspor under artiklen. Jeg prøvede at sende ovenstående som som et debatindlæg. Men så ser jeres formular til at indsende debatinlæg sådan her ud
Der mangler vist et par muligheder. Kan I ikke blive separeret fra det binære kønssystem, nu I er i gang?